EFT

EFT – Emotions Fokuseret Terapi – er en evidensbaseret metode der er grundlagt af den amerikanske psykolog Sue Johnson. Metoden har vist gode resultater for par der oplever vanskeligheder. Metoden bygger på en grundlæggende forståelse af at vi som mennesker knytter os til hinanden, og at denne tilknytning kan se ud på forskellige måder og være mere eller mindre tryg. I Emotions Fokuseret Parterapi er man optaget af at skabe  tryghed, kontakt og nye følelsesmæssige erfaringer for parret.

Du kan læse mere uddybende om EFT metoden på den danske hjemmeside for emotionsfokuseret parterapi www.dkceft.dk

I samarbejde med filmfotograf Morten Bo Larsen har jeg lavet en film der giver en introduktion til hvad EFT er. Filmen er et interview med grundlæggeren af EFT i Danmark, psykolog Jette Simon, træner og supervisor i EFT. I filmen fortæller Jette om de grundlæggende tanker og ideer bag EFT.